Artiklen er opdateret februar 2020.
Herunder kan du finde en række tips og råd til hvordan du bedst får bid, når du fisker i en Put & Take fiskesø. Prøv dig frem og giv ikke op, hvis fiskene ikke lige bider. Prøv dig frem med forskellige typer agn, blink og spinnere. Hver fiskesø og tidspunkt har sine egne udfordringer.
- Prøv de lidt mere afsides placeringer ved fiskesøen af. Det er ikke altid at pladserne tættest ved parkeringspladsen, er det bedste sted at fiske. Prøv at finde et sted som ikke bliver så affisket, som de mest oplagte steder.
- Overvej at tage til fiskesøen uden for de mest overrendte tidspunkter. I weekender efter frokost er der som regelt mange mennesker ved fiskesøen.
- Stå tidligt op og giv dig til fiskesøen. Der er både stille, færre mennesker og god mulighed for bid tidligt på dagen. Omkring solopgang kan være et vidt tidspunkt. Når solens første stråler rammer overfladen, sker der ofte noget.
- Prøv dig frem med forskellige typer agn. Selvom alle ved fiskesøen bruger Powerbait, er det ikke sikkert at det er det mest effektive ved den pågældende fiskesø. Agnens størrelse kan også have betydning. Prøv evt. også lidt mere “eksotisk” agn og blink som: mikroblink, spoons, gennemløbere og gummidyr.
- Fluer kan til tider være ret effektive i en fiskesø. Det kan både være specielle fluer til PT-fiskeri, eller fluer til kyst og å. Nogle dage virker store fluer med kradse farver. Andre dage er det små ensfarvede nymfer.
- Fiskene står normalt ikke altid midt i søen. Prøv derfor af fiske i områder langs skrænter, små øer, til-. og fraløb og grødebælter. Bliver der sat fisk i fiskesøen samme sted hver gang, kan der i visse tilfælde også være gode chancer her.
- Visse typer fiske ynder at optage faste “ruter” i fiskesøen, som de bevæger sig rundt ad. Prøv derfor om du kan aflure disse ruter.
- Skift gerne placering ved fiskesøen. Står du samme sted hele dagen, er det ikke sikkert at du nogensinde får bid. Bevæg dig rundt og prøv at fiske lidt forskellige steder ved fiskesøen.
- Fiskedybden er ofte afgørende. Prøv at arbejde lidt med at fiske i forskellige dybder, og se om du kan finde den rigtige dybde med god aktivitet. Det kan være et spørgsmål om en ½-1 meter, om du får bid eller ej.
Dybden afhænger ofte af årstiden, hvor vandtemperaturen har stor betydning for, hvor fiskene opholder sig.
- Neutrale farver kan virke godt. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med stærke farver eller fluor-farver på dine spinnere. Kig på vandets gennemsigtbarhed. Er vandet klart, behøver du ikke de kraftige farver for at få bid.
- Variér hastigheden ved spinnefiskeri. Nogle dage virker langsom indspinning bedst, mens det i perioder er hurtigere indspinning der fungere.
- Spinstop kan være effektivt. Stop op med jævne mellemrum, nær du spinner blink, gennemløber, spinnere, spinbait osv. ind.
- Medefisker du i fiskesøen, så overvej at bruge de aflange flåd. Det gør det nemmere at se om der er aktivitet omkring din agn. Aflange flåd giver desuden mindre modstand, når fisken hugger.
Bombardaflåd kan også bruges. Både til mede- og spinnefiskeri.
- Vælg den rigtige line. Linen kan påvirke bevægelserne på din agn, hvor lang du kaster, hvor store fisk diskant fighte osv. Vælg derfor linetykkelse ud fra det behov du har. Ofte kan du sagtens skalere lidt ned.
- Ved blæsevejr kan det være en fordel at stå i modvindssiden. Vind kan skubbe de naturlige fødeemner i søen. Det kan tiltrække ørrederne. Prøv derfor at fiske i den ende. Hvor vinden rammer ned mod. Koldt for kinderne, men kan være effektivt.
- Kommer du til en stor fiskesø med masser af lystfiskere, kan det give gode resultater hvis du eks. bruger langtrækkende kystgrej. Det sker ofte at fiskene bliver sky i disse høj-aktivitets fiskesøer, hvorfor man så kan være nød til at kaste noget længere ud, end det normalt er nødvendigt i en fiskesø.
- Bliver der sat fisk ud mens du er ved søen, eller er der nyudsatte fisk, kan du med fordel fiske løs og forsøge at få disse nye fisk til a bide. De kan dog i visse tilfælde være for sky til at ville bide på noget.
Nye fisk kan også sætte skub i de territoriale kampe i søen, og gøre ørrederne mere aggressive. Sørge for at fiske intensivt, hvis der kommer nye fisk i søen.
- Brug andres erfaring. Gå en tur rundt om fiskesøen og se om der er nogen der har held. Spørg gerne til andres erfaring, eller bid mærke i hvad de fisker med, og om de fisker højt eller lavt i fiskesøen. De fleste er villige til at dele ud af deres erfaring.
- Sørg for at have grejet klar. Gør dit fiskenet klar fra starten. Det er træls at miste en stor flot fisk, fordi du ikke lige fik klargjort fangstnettet. Forbered evt. flere forfang hjemmefra, så du lynhurtigt kan skifte, hvis det bliver nødvendigt.
- Sæt bremsen på dit hjul lidt løst, så fiskene kan trække snøre ud ved bid. Når du gør dit grej klart, kan du prøve at hive i linen. Du skal her kunne trække den ud, uden at det gør ondt i fingrene. Bremsen kan du justere ved hug. En stor fisk skal mæske have lidt løsere bremse, så den hjælper med at fighte fisken.
- Tillader bundforholdene det, kan du prøve at “bumpe” et blink hen over bunden. Du lader blinket gå til bunden, tager 3-4 omgange på fiskehjulet og lader det gå til bunden. Det kan pirre fiskenes nysgerrighed til hug.
- Brug ikke for store kroge. Det er sjældent nødvendigt ved en fiskesø. Små kroge kan sagtens bruges på en stor ørred.
- Lad være med at fiske direkte efter de fisk som springer. Det er sjældent dem som bider. Ser du derimod fisk der plasker for at spise, kan du prøve at fiske efter disse.
- Medbring en pose eller en køletaske til din fangst. Det kan ikke anbefales at have en fisk liggende i høj sol. Har du ikke en køletaske med, bør du placere fiskene i skyggen.
- Undgå unødig støj ved fiskesøen. Fiskene kan være sky. Gå lige så stille rundt, så du ikke risikerer at skræmme fisk tæt på land væk.