Sommerfiskeri i Put and Take søen – sådan overlister du de træge ørreder

Artiklen indeholder annoncelinks.

Fiskeriet i Put and Take søerne, kan være en udfordring i sommermånederne, hvor vandet er varmt, og ørrederne er træge. Men det kan sagtens lade sig gøre. Her får du en række tips til sommerfiskeri i putten.

Sommer er typisk ensbetydende med varmt vand i de fleste danske put and take søer. Det varme vand får ørrederne til at blive mere træge og inaktive. De jager ikke føde i samme grad, som i forår og efterår, hvor vandet typisk har en ideel temperatur til ørrederne.

Det kan også gøre fiskeriet til lidt af en udfordring. Men ikke umuligt. For der er flere ting du kan afprøve, for at få de træge fisk i hugget.

Passivt fiskeri

Sommerfiskeri i put and take søen er typisk højsæson for det mere passive fiskeri. Altså fiskeri, hvor du ikke spinner ind hele tiden, men lader din agn være der, hvor du antager fiskene de er.

Der er typisk 2 måder du kan gøre det på. Enten fiske fra toppen og ned i vandsøjlen, med din agn i en fast afstand under flåd. Eller du kan fiske bundfiskeri. Altså fra bunden og op i vandsøjlen.

Se vores guide til fiskeri med PowerBait.

Vælger du fra overfladen og ned i vandsøjlen, kan du fiske under et flåd. Der findes er hav af flådtyper til formålet, lige fra de klassiske korkpropper til bobleflåd og andre fastliggende flåd.
Fælles er at du kører et forfang under flåddet, på en fastdefineret dybde.

Går fiskene højt i vandet, kan du bruge denne metode, og fiske 0,5 til 1 meter under flåddet. Her kan du bl.a. bruge powerbait, regnorm eller binenmaden.

Sørg for at belaste dit forfang og agn, så agnen hænger i den ønskede dybe.

Ellers er det bare at kaste ud, og så afvente. Sker der ikke noget, spinner du din agn nogle meter tættere på land, og venter derefter igen.

Med bundfiskeri, fisker du fra bunden og op i vandsøjlen. Her går du efter de fisk som putter sig dybere i vandet, hvor vandtemperaturen typisk er lavere. De fleste fisk står oftest dybt om sommeren.

Der er flere måder at gøre det på.

Den helt simple er at sætte en krog med powerbait på, og så sætte bly på op ad linen, så du fisker den afstand der er mellem krog og bly, op i vandsøjlen.

Den mere avancerede er at bruge et synkende flåd eller en bottom detector, som lægger sig på bunden, og du så fisker op fra den. Start med omkring 0,5 meter forfang. Men prøv dig frem. Der er mange parametre der spiller ind. Søen, dybden, temperaturen mv. Så nogen gange skal du endnu tættere på bunden, andre gange mere end 0,5 meter op.

På samme måde som med fiskeri fra overfladen, kaster du ud, og lader dit forfang og agn synke ned. Herefter venter du. Sker der ikke noget, kan du min rykke agnen lidt tættere på land.

Du kan også fiske passivt med det klassiske bombarda-setup. Bruger du splithagl, kan du samle dem så de er samlet i den ønskede fiskehøjde. Eks. 0,5 meter fra hagl til krog.
Kast ud, og lad det synke helt til bunden. Nu fisker du på bunden, med at klassisk flydende bombarda-flåd.

En bombardastang med blød spids, kan være en fordel om sommeren, da du så nemmere kan mærke de forsigtige hug.

Aktivt fiskeri

Aktivt fiskeri, kan også lade sig gøre. Men typisk for denne type fiskeri om sommeren, er at det ofte skal ske langsomt. Laaaaangsomt.

Tager vi et klassisk bombarda-setup, kan det være du skal bruge lige knapt så meget bait som normalt. Og så skal indspilningen ske meget langsomt.

Som ved det passive fiskeri, kan du også fiske både helt dybt med et synkende bombardaflåd, eller ved at veje din line og agn ned med splithagl.

Du kan også prøve med flydende bait, hvor du ikke har hagl og lignende på linen. Prøv at forme en lille haletudse af powerbait, som du spinner ind i ryk. Den kan bevæge sig meget livligt i overfladen, og lokke de træge ørreders nysgerrighed.

Guide: Sådan fisker du med bombardaflåd.

Spinnere, spoons og små gennemløbere

Som nævnt er ørrederne meget lidt aggressive. Og vælger du at fiske med blink, spinnere, spoons og gennemløbere, kan det være en fordel at skalere ned. Helt ned. Dvs. helt små blink, som har en langsom og lokkende gang i vandet.

Jo langsommere jo bedre typisk. Derfor er mikro-modellerne ofte effektive til sommerfiskeri, da disse kan fiskes meget langsomt.

Blinkene fiskes i den ønskede dybde og hastighed. Prøv dig gerne frem med farverne. Ørredernes farveønske kan skifte fra dag til dag.

Guide: Sådan fisker du med gennemløber.

Gummidyr

Gummiagn kan også være effektive, og provokere ørrederne til hug. Vælg gummidyr med en levende gang i vandet, også selv om de fiskes langsomt. Det kan være agn med bløde gummihaler, som blafrer og skaber uro, når de spinnes ind.

Prøv at fiske dem i forskellige dybder. Start øverst og se om det skaber hug. Ellers kan du prøve at veje gummidyrene ned, så de går dybere i vandet.

Specielt små gummidyr fisket i kraftige ryk, kan provokere en sommerpasning ørred.

Se vores guide til Gummifiskeri i Put & Take >

Fluefiskeri

Klassiske fluefiskeri kan også give gevinst om sommeren. Her er der virkeligt mulighed for at teste sine fluer af. Prøv forskellige små nymfer og fluer af. I sommerperioden kan det også her være en fordel, at skalere lidt ned på din fluestørrelse.

De store farverige fluer, er oftets bedre til de mere aggressive ørreder i forår og efterår.
Om sommeren kan de mere neutrale farver være mere effektive. Eks. helt sorte eller brune fluer.

De små fluer kan fiskes både i overfladen, eller ved at gå i dybden, hvis du fornemmer at ørrederne står dybt nede.

Spotfiskeri efter synlige ørreder kan være en mulighed. Det gælder både fluer og små spinnere. Her kan et stort flåd måske skræmme ørrederne væk.

Hvornår skal du fiske om sommeren?

Fiskeriet kan lade sig gøre hele dagen. Men der kan være en stor fordel i at fiske i de mest kølige perioder af døgnet. Så er du morgenfrisk, er en tidlig fisketur ofte det bedste valg, hvor du starter din tur ved søen klokken 5-6 stykker om morgenen.
Aftenture kan også være en mulighed, hvor du udnytter dagens sidste lys til din fisketur.

Midt på dagen er der varmest, og her vil du opleve at fiskene er klart mindre aggressive.

Ventilator / rindende vand

Nogle søer bruger ventilator i vandet om sommeren, for at ilte vandet. Dette tiltrække ofte ørrederne, og du vil tit kunne opleve at der står fisk tæt på sådan en. Prøv her med flue eller små blink, eller måske en lille klump bait, og se om du kan lokke nogle fisk her.

Andre søer har udløb med rindende vand. Eks. koldt vand der pumpes i søerne. Dette kan også lokke ørrederne til, så prøv at fiske her, og se om det skulle give gevinst her.

Del endelig dine ideer

Sidder du med andre gode råd til sommerfisketuren, må du endelig dele dem med os. Bare skriv en kommentar herunder.

(5,00 - 3 stemmer)
Loading...
0 kommentar
1

Related Posts

Skriv en kommentar

Se vores debatregler