Er du til spinnefiskeri i Put and Take, kommer du ikke uden om Mepps spinnere. De har bevist deres værd i mere end 75 år, og bør være en del af enhver spinnefiskers grejkasse.
Mepps er en af verdens mest anerkendte producenter af spinnere til fiskeri i søer, åer og hav. De første spinnere blev opfundet i 1938 af Andre Meulnart, en fransk ingeniør. De viste sig hurtigt at være så effektive, at spinnermodellerne stadig bruges i dag.
Mepps
Mepps er en forkortelse af de franske Manufacturier D’Engins De Precision Pour Peches Sportives. På dansk betyder det noget i retning af Producent af præsitions udstyr til sportsfiskeri.
Klassikeren Mepps Aglia
Når man tænker på spinnere fra Mepps, kommer man ikke uden om Mepps Aglia, som er den klassiske spinner, der gennem generationer har fanget ørreder i massevis. Designet kan vel kaldes tidsløst, og spinneren kan stadig fås i samme type som originalen, af den simple årsag, at det stadig virker fremragende.
Mepps Alia fås i dag i en lang række varianter, størrelser og farver.
Mepps Flying C kondomspinner
Flying C spinneren er en af de mest populære spinnere til ørred- og laksefiskeri, og har som Aglia, været effektiv i årevis. Kondomspinnere er gode til fiskeri efter laks, havørred og gedde.
Mepps spinnere til Put & Take fiskeri
Vil du spinnefiske efter ørreder i Put and Take søer, bør du overveje Mepps Aglia i str. 1 og 2. Større spinnere kan bruges, men er bedre til fiskeri efter eks. laks og gedde.
Hvilke farver der er effektive varierer meget i forhold til årstid, temperatur, vandets sightbarhed og vejrforhold. Nogen dage kan en rød spinner være effektiv, andre dage en regnbuefarvet. Den blanke Aglia med røde prikker hører også til de mest effektive spinnere til Put and Take.
Grejkassen bør indeholde flere forskellige spinnere, og gerne i et udvalg af farver. Det sikrer den største chance for fangst i de ofte varierende forhold ved P&T søen.
Mepps har selv lavet en Lure Selection Guide, hvor du kan se hvilke spinnere der er mest effektive til bestemte slags fisk.
Sådan fisker du med spinner
Har du lyst til vide mere om, hvordan man fisker med spinner? Så tag et kig på vores guide til spinnefiskeri i Put & Take.