En bombardatråder er en lille anordning, som gør det nemmere at få din fiskeline igennem det lille rør i et bombardaflåd.
Er dit bombardaflåd eller din fiskeline våd, kan det være særdeles vanskeligt, at få linen gennem røret. Her kan en bombardatråder være guld værd.
Det er en lang tynd pind, hvor der forenden er en lille løkke af metal. Trådene stikkes ind gennem røret i flåddet, hvorefter din fiskeline føres gennem løkken. Nu trækker du bare bombardatråderen ud af røret igen. Vupti, din line følger med, og du har nu din fiskeline igennem bombardaflåddet.
Den er uundværlig til en lang dag ved søen, hvis du har behov for at skifte flåd undervejs.
Læs i øvrigt vores guide til bombardafiskeri.